Jeg har netop støttet mit første crowdfunding projekt. Projektet/produktet går under navnet SprayPrinter, som jeg tilfældigt faldt over på crowfunding sitet indiegogo.com.
SprayPrinter er en helt ny teknologi, som gør det muligt at overføre billeder fra en smartphone til f.eks. en væg eller et lærred – helt uden at have kunstnerisk talent.
Produktet SprayPrinter består af en app til telefonen, hvorfra man udvælger det billede, man ønsker at overføre. Telefonen kommunikerer med en håndholdt enhed påført en spraydåse. Den håndholdte enhed føres i rolige bevægelser over den overflade, man ønsker at påføre billedet. Enheden sørger selv for at dosere og danne de prikker der skal til for at skabe billedet.
Se en demo af SprayPrinter herunder hvor der arbejdes med en prototype af produktet:
Det lyder næsten magisk og SprayPrinter er desværre heller ikke i produktion endnu. Med min støtte på $169 har jeg sikret mig at modtage én af de første enheder, der bliver produceret. Så vidt jeg kan forstå, bliver det i juni 2016.
Jeg gælder mig som et barn til at få den pakke med posten og vil selvfølgelig dele mine eksperimenter her på siden.
Læs mere på sprayprinter.com